13. Louise Hjorth Jespersen maleri på lærred, akryl, kul, papir, blyant 100x80 Personal space

13. Louise Hjorth Jespersen maleri på lærred, akryl, kul, papir, blyant 100x80 Personal space

6.500,00 DKK

(inkl. moms)

Model/Varenr.: LHJ13
Lagerstatus: På lager
stk.

13. Kunstner Louise Hjorth Jespersen maleri på lærred, akryl, kul, papir, blyant 100x80 Personal space

Indret dit hjem med malerier fra Jarsbo Contemporary Art. Fri fragt. 

Kunstner Louise Hjorth Jespersen

Bor i Aarhus, uddannet 1992 som industriel designer fra Arkitektskolen i Aarhus. Har arbejdet professionelt med design, grafik og user experience i mange år.

Fasttilknyttet kunstner hos Jarsbo Contemporary Art

 

Artist statement

Jeg maler, fordi det giver en berusende følelse af frihed.

Jeg maler abstrakt, fordi det er det bedste middel til at arbejde med komplekse fortællinger fra en ikke-visuelt tænkende hjerne. Se det som en lang række af associationer (tanker, ord, billeder) der er fastholdt i et øjeblik! Elementer bevæger sig i forskellige retninger, og jeg ønsker at antyde en dynamisk understrøm i kompositionen, der puffer, opløser og afviser statiske og uforanderlige elementer.

Hvert maleri kredser om et ofte samfundsaktuelt tema, når jeg arbejder med det, men det er ikke afgørende for oplevelsen at vide, hvad temaet var, da maleriet blev til. Hensigten er at formidle oplevelse og følelser, men præmisserne herfor er beskuerens.

Jeg har i det abstrakte ofte en figur i fokus. På lang afstand er kompositionen relativt enkel og let aflæselig, men jo tættere på man kommer, jo mere foregår der på detaljeniveau.

Jeg maler ekspressivt og eksperimenterende. Her er plads til det intuitive, det tilfældige og en bevidst ikke-intellektuel tilgang til motiv og udtryk. Hvert penselstrøg er en ny oplevelse og association, og mulighederne i maleriet er uendelige med farver, teksturer, metoder og værktøjer. Jeg blander oftest farver direkte på lærredet, fordi det er interessant at se hvad der sker. Af samme grund river jeg tit dele fra papirelementer af igen. fordi det giver nogle spændende overraskelser.

 

Jeg limer papir fra gamle bøger og tegninger på lærredet af flere grunde:

- Det giver mig et ekstra gear i det abstrakte at låne noget figurativt ind i mellem. Det jeg limer på er ikke tilfældigt, men hænger sammen med temaet i maleriet.

- Det giver en dyb tilfredsstillelse at give noget gammelt og glemt et nyt liv i historien

- Det understreger min oplevelse af at arbejde med associationer

Når der til sidst er balance mellem det visuelle udtryk, en vibrerende intensitet og en følelsesmæssig mæthed, så er maleriet færdigt. (Louise Hjorth Jespersen).

 

Fantastisk kunstner hvis abstrakte malerier taler for sig selv, dyb professionalisme og egen stil i et rent abstrakt univers evt. med indsættelse af få figurative elementer. (GJ)